Udgivet den

Et politisk selvmål

Skattekisten er fyldt, men hvordan skal den fordeles?

Socialdemokratiet har leveret årtiers største selvmål ved at fremstille sig selv som en moderne Robin Hood, som tager fra skurken, den rige borgmester i Gentofte, for at kunne kaste rigdom i grams blandt de fattige kommuner. Det viser sig nu, at scenen er en helt anden, end den, som den socialdemokratiske Mette Frederiksen redegjorde for under sin åbningstale i Folketinget som landets Statsminister.

Hadet og det narcissistiske selvbedrag, til de andre politiske partier, som er udbredt blandt de unge socialdemokrater er moralsk ude af proportioner. Hvor vi som borgere tror på, at de i en spinkel mindretalsregering søger seriøse politiske forhandlinger med Venstre, samtidig med vi dog undres over de manglende økonomiske beregninger (hvis de eksisterer) afslører de i stedet sig selv i en mail, sanktioneret af statsministeriet, at regeringens mål i forhandlingerne er, at at grave snavs frem på de politiske modstandere. En mere retfærdig udligningsreform er slet ikke på tale, og Indenrigsminister Astrid Krag supplerer Mette Frederiksens magtfuldkommenhed ved, at hun uden dokumentation for det retfærdige i reformen reserverer 72 ekstra millioner til egen valgkreds. Det socialdemokratiske hykleri har nået nye højder.

Hentet fra regeringens udspil

Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:

”Vores udspil handler om retfærdighed og velfærd, og at Danmark er for lille til store forskelle. Borgerne skal ikke opleve, at kvaliteten af velfærden er helt forskellig fra kommune til kommune. Jeg vil gerne appellere til solidaritet fra de mest velhavende kommuner og minde om, at denne regering i økonomiaftalen har sørget for, at der følger penge med til det stigende antal børn og ældre.”

Fungerende finansminister Morten Bødskov siger:

”I dag kommer vi med et forslag til, hvordan vi sikrer en mere retfærdig fordeling af velfærden. Det handler om meget mere end teknik og justeringer. Det handler om, at de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder. Det drejer sig om selve indretningen af vores velfærdssamfund, hvor vi som socialdemokrater mener, at der er brug for mere retfærdighed. Der skal være råd til en ordentlig velfærd i alle dele af vores land.”

Udgivet den

Finansloven

Der bliver nok engang skruet op for skatterne.

Finansloven er vedtaget. Det er vist det eneste positive man kan sige om den sag. Hvis det skal være så svært, at nå frem til så lidt, så ser det sort ud for fremtiden, for der er virkelig ikke meget at skrive hjem om.

Måske bortset fra, at skatterne igen stiger, i en tid , hvor det i forvejen er hammerdyrt at være almindelig dansker, og, det er i første række erhvervslivet som skal levere. Om de mange finansieringsforslag så holder hjem til de mange milliarder som skal bruges, det ved ingen.

Flere af de akutte problemer har de skubbet foran sig, og minimumsnormeringer blev der heller ikke gjort meget ud af. Børnefamilierne må se sig om i vejviseren efter opnormeringer, som måske kommer de ufødte børn i næste generation til gode. De gode intentioner skal først være realiseret i 2025, og der kan ske meget inden da, og det samme med løftet om 1000 flere sygeplejersker. Regeringen oversælger sin politik, italesætter sig som de gode, nu med klimaloven, som er en hensigtserklæring, da den først omsættes til en handlingsplan i 2020. Og på uddannelsesområdet, hvor der ikke er tilført ekstra penge, hvor ministeriet taler om et ‘markant løft’, et synspunkt hverken underviserne eller de studerende er enige i.

Skattestigningerne er omvendt gældende her og nu, og efter sigende er det kun en begyndelse, så fremtiden for denne såkaldte velfærdspolitik hænger entydigt på de Radikale.

Udpluk hentet fra dagens kommentarer.

Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Første gang den 1. marts 2020 og derefter den 1. januar 2023.

Arveafgiften på familieejede virksomheder sættes i vejret til 15%, hvilket besværliggør generationsskifter, hvor det ofte er svært at finansiere skatten. Afgifter på indkøbsposer af plastik og engangsservice tredobles, så børnefødselsdage bliver noget dyrere. Afgifter på råstofmaterialer og bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage sættes i vejret, og skal ramme forbruget.

Skattelettelsen på arbejdsgiver betalt mobiltelefon annulleres. Det gælder dog ikke politikerne selv, som har deres udgifter til telefon betalt af skattefrit tillæg.

Skat på leasede biler sættes i vejret. En afgift pålagt væddemål og onlinekasino stiger med 8% til 28% af bruttospilleindtægten. En skatterabat for en hovedaktionærer skattegevinst fjernes.

Rød blok indfører minimumsnormeringer i Danmark

Søren Pape Poulsen: Den rødeste finanslov, man længe har set 

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Afgifter på cigaretter stiger, så en 20 styks pakke koster 60 kroner, og det er positivt. Det er er indragelse af landbrugsjord til skovarealer og natur også, og det samme gælder for forældrekøb af boliger i virksomhedsordningen, som endelig afskaffes. Om det vil få indflydelse på de dyre m2 priser på 2 værelses lejligheder i København må tiden vise, men det er nok tvivlsomt, da København satser vildt på turisme.

Udgivet den

Har den socialdemokratiske Limbo ændret de demokratiske spilleregler.

Den ene læk efter den anden siver fra fortrolige møder og forhandlinger, men hvem andre regeringens spindoktorer kan være ansvarlige for disse læk.

Lad os være ærlige. S-regeringen er medie stunts fra ende til anden. De ønsker minimumsnormeringer som ikke kan gennemføres, kræver flere sygeplejersker i en størrelsesorden der slet ikke kan realiseres her og nu, og hvad sker der på ældreområdet, med de nedslidte og pensionsalderen? Ingenting indtil nu. Valgløfterne kan ikke indfries. Og hvad med regionerne og sundhedsreformen. S -regeringens liste af valgløfter var lang, men er en langvarig, kostbar og svær proces, som måske først kommer fremtidige generationer til gode. Senest er det galt med udligningsreformen, og så er der de mange slagsmål mellem Seruminstituttet, SSTI, og Heunicke, så Mette Frederiksen er ikke ærlig, hvilket er blevet synligt hen af vejen. Hun gemmer sig, vi fik ikke klare svar på hendes politik, ikke før hun havde sikret sig en Finanslov, så væltede Corona det hele. Ikke fordi blå blok for tiden leverer et brugbart alternativ, alle går op i det national konservative samfund, så det ser skidt ud for den nære fremtid.

Udgivet den

De offentlige finanser & S politik

Ved et trylleslag er vi 23 mia. rigere DR

Et af dagligdagens paradokser er, at Staten på de offentlige finanser i 2019 har fået det største overskud i nyere tid. Uventede indtægter fra danskernes pensionsformuer på 3000 mia. kr. har givet et afkast til Skat på 29 mia. i første halvår, eller langt mere end forventet. Kasseeftersynet som S foretog efter regeringsovertagelsen gav Nicolai Wammen følgende ord med på vejen : «Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd ». Wammen mener, at der er et uopretteligt hul i statskassen, et hul S selv er en del af. Kommentatorer har over en bred kam rost den stærke danske økonomi, og opfatter den som en gave til regeringen, som nu udviser et endnu større overskud. S har overtaget en økonomi i topform, og kan samtidig glæde sig over en beskæftigelse der er tæt på det højeste niveau nogensinde. Antallet på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau i mere end 30 år, så pæne økonomiske resultater efter Løkke. S regeringen barsler i finansloven, uagtet de pæne tal, flere ny skatter i milliardsklassen, som skal til anvendes på velfærd.

Det sker i en tid hvor den internationale økonomi med et forestående Brexit, en begyndende handelskrig og forsvarsbudgetter under pres fra USA, faldende aktiekurser. En recession venter lige rundt om hjørnet, hvilket sår tvivl om den nære fremtid, som er mere uforudsigelig end længe. Det er selvfølgelig ubelejligt, når man skal bruge mange milliarder på ens valgløfter.

Når det kommer til den politiske samtale, og hvilken politik Socialdemokratiet vil føre med sine kun 48 mandater i Folketinget, så er det stadig tåget. Partiet har travlt med at italesætte sig selv med gloserne nærhed og velfærd, men tøver med at fortælle, hvad “den ny retning” reelt indebærer. Vi mangler substans.

Det som til dato synes at ligge fast er, at et stop for udvinding af olie efter 2050 for nærværende ikke er en del af den politiske dagsorden. Ny afgifter på cigaretter skal dække udgifterne til 1000 flere sygeplejersker, som ikke findes. Hvordan minimumsordninger på institutioner og ældreplejen skal have et løft vides ikke. Hele sektorer i politiet er nærmest kollapset, og de svarer ikke på telefonen. Har ikke tid og begår tonsvis af fejl. Og hospitalerne? EL forlanger en milliard til psykiatrien.

I skrivende stund skal der spares på privatskoler, og måske også på SU og uddannelse, som ikke får de lovede beløb. Uddannelsesloftet fjernes, og en lang række vedtagne lovændringer rulles tilbage. Det gælder for afgifter på generationsskifter og arv. Senior pensionsordningen, som skulle træde i kraft til januar droppes. Den skal i 2020 erstattes af en endnu ukendt særrettighed til ganske få udvalgte borgere. S afviser også EU, og vil ikke indgå i et samarbejde om asyl.

S er mere tæt på de national konservatives synspunkter om at bringe Danmark tilbage til fortiden, da S er blevet besatte af tanken om flytningestrømme. De som allerede er bosat her, forsøger de at få ud igen, og Tesfaye ønsker sig mere magt, så han enevældigt har mulighed for afgøre om folk er berettiget til et dansk statsborgerskab.

Mette taler konstant EU ned, og siger »Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde», med henvisning til øgede EU-udgifter på 35 mia. kr. herunder udgifter til at bremse netop flygtningestrømme. «Det er jo fuldstændig gak», siger hun og fortsætter: »De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget.« I et længere interview i JP den 17. oktober gav Mette Frederiksen den som EU-revser med et budskab om, at EU eksisterer i et parallelt univers afkoblet fra virkeligheden, hvilket efterlader indtrykket af en dansk statsminister, der selv befinder sig i et parallelunivers, hvor realiteter og fakta ikke er relevante.

Alle løfter fra før valget pakkes ind under en og samme velfærdsparaply, som skal lappe samfundet sammen i løbet af de næste måske 10 år til 15 år, og sammen med DF og med applaus fra Ny Borgerlige skaber S grobund for et endnu mere splittet samfund uagtet de forsøger at italesætte en mere positiv historie.

Sagt af den såkaldte Vederlagskommission i 2016: Politikernes pensionsordning er ‘forældet, uigennemsigtig og gunstig, den har et skattefrit løntillæg, der ‘bygger på historiske og utidssvarende rationaler’ og et eftervederlag, der er ‘uensartet og uigennemsigtigt’. Men den køber politikerne ikke, for hverken S eller V vil ændre en tøddel på deres pension. Det har et SV flertal netop vedtaget. Før var pensionsalderen kun 60 år, men blev på opfordring af EL ændret, så den i dag er den samme, som for en Folkepensionist. Se EL’s faktaboks om politikernes løn, pension og eftervederlag. Hvorfor skal politikere stilles bedre end nedslidte? Kunne man spørge.

Udgivet den

Vi fik en sort regering.

Og en måned efter tiltrædelsen er alt stadig sort mørke

Forslag. Vil den ny regering mon tjene penge til klimaplanen ved at at sælge hash?

Dagen derpå TV 2

En sort regering, nogen vil mene en racistisk regering, som er sortere end den kul, den har tænkt sig at afskaffe, og det kommer til at koste kroner i øgede skatter, nye afgifter og i livskvalitet. På dag 2 er de allerede løbet fra flere løfter.

Kun 2 dage er gået, og vi ved nu at de smukke ord i valgkampen var tom snak. De som stemte på forandring blev taget ved næsen, for S har end ikke en plan for hvordan og hvornår den vil indfri de mange løfter. De første S hælder ned af brædtet er de nedslidte. Pensionsløftet er lagt i DF’s hænder. Og til en start vil man vil forsøge at hjælpe et ud af 10 fattige børn. Resten må vente på en kommisioner, som skal fortælle hvordan. Studenter må ikke passe børn i institutionerne, kun uddannede pædagoger må anvendes, og de findes ikke. I virkeligheden har man ikke præsenteret et eneste løsningsforslag på de problemer som skulle løses her og nu. Til EU sender man også en fagforeningskvinde, som sket ikke kan lide EU, og som vil bruge sin tid på at bekæmpe social dumping, et område Danmark har afvist at løse under henvisning til den danske model. Det lover ikke godt for fremtiden.

Socialdemokratiet og borger indsigt

Offentligshedsloven vedtaget i 2013 døbt mørkelægningsloven. I opposition var S imod mørklægning af aktindsigt i 2013 for.

§ 24 § 27 og AKTINDSIGT (Politiken) : Den kommende mørklægning af forvaltningerne gælder også e-mail og notater, som end ikke kommer i nærheden af Slotsholmen eller af ministerens departement.

Aktindsigt. Emnet blev behandlet i Folketinget og af Clement taget op på TV i Debatten på DR 2 den 21. februar 2013.

Justitsminister Morten Bødskov (S) var i 2013 vendt på en tallerken, og bekræftede i Debatten, at der sker indskrænkninger i mediernes adgang til aktindsigt i den korrespondence som føres mellem Ministeren og Forvaltning. Bødskov måtte senere forlade posten som Justitsminister, da han mente en nødløgn var helt i orden. I 2019 er han Skatteminister.

Mørkelægningen vil medføre, at det fremover bliver nærmest umuligt for pressen og opposition, at forholde sig til magthavernes begrundelser for ny lovgivning, hvor høringer og udtalelser i forskellige forvaltninger uden videre kan hemmeligstemples. Modstridende høringssvar kan dermed manipuleres til egen fordel. Men hvem kan finde på det, som Bødskov sagde i debatten.

Socialdemokratiet v/Morten Bødskov mente i 2010 :

– Jeg har svært ved at se, hvordan den nuværende offentlighed skulle være til skade for lovarbejdet. For mig at se virker det som en søgt forklaring, der skal skærme den siddende regering mod offentlighed, sagde han.
– Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse, sagde den daværende retsordfører.

Thornings skuldertræk. Helle Thornings Statsminister i SRSF regeringen vil med en ny offentlighedslov om aktindsigt fratage borgerne simple demokratiske rettigheder, og det skal ikke længere være muligt at få indsigt i en ministers dispositioner. En lov som fratager offentlig ansigt i ministerielle dispositioner blev i juni 2013 vedtaget. Ministeren afviste at deltage i en debat om emnet i DR 2 Deadline.

Loven var i juni 2019 under stærk kritik i Presselogen på TV 2, da tillid til medier og politikere gennem de sidste mange år viser en klar nedadgående kurve. Socialdemokratiets centralisme, mørkelægningsloven, og en manglende vilje til at udtale sig om ens resortområde, forstærker tendensen til mørkelægning. Mette Frederiksens ministere har alle den samme den samme skoling i fagbevægelsen, og synes at være underlagt censur af en ikke politisk valgt god ven til Mette Frederiksen. Sagerne myldrer frem, EU’s uduelige administration, børnehavebørn som skal straffes for fravær, hele samfundsgrupper som opfordres til at rejse ud af landet, men ingen har tid til præcisere over for Pressen.

Udgivet den

Folketingsvalg den 5. juni 2019

Vi følger valget her.

Se valgresultatet. Magten skifter. Lars Løkke har meddelt regeringen går af, og torsdag kl. 11 vil Venstre anbefale Dronningen, at der under Lars Løkkes ledelse dannes en regering hen over midten.

Flere profiler blev ikke valgt ind bl.a. LA’s stifter Anders Samuelsen, som efterfølgende er trådt ud af partiet. DF gik fra 37 til 16 mandater. Se TV 2’s opgørelse.

Dronningerunden. Mette Frederiksen afviser en centrumregering med Venstre. S insisterer på den socialdemokratisk politik gennemføres med skiftende flertal. En S-analyse af valgresultatet bygger på, at fremmede kulturer i Danmark er uønskede, og de skal rejse hjem. S har dermed gjort den fremmedfjendske politik til sin egen. Den bygger på det samme forkvaklede verdensbillede som DF repræsenterer. S vil som DF skrue samfundsudviklingen tilbage til fortiden, skærme den danske model, hvilket i en digital og globaliseret tidsalder er en blindgyde. Missionen i valgkampen for S-ledelsen at hente frafaldne socialdemokrater hjem i folden, hvilket har gjort S til landets største sorte parti. Venstre blev valgets helt store sejrherre, den liberale frihedstanke, mens den opportunistiske S politik tabte opbakning. SF gik til gengæld stort frem. Livet er ikke nemt når man kun kan samle 48 mandater bag sin politik. Dagsorden for dag 1.

S profiler. Mette Frederiksen dengang hun var rød, og Helle Thorning

Den 13. juni. Folkemødet starter. Ikke noget nyt om regeringsforhandlingerne, som er sat på pause.

Den 16. juni. Samtalerne fortsætter, men afstanden mellem parterne er stor, og interesserne er modsatrettede.

Den 18. juni. Stadig intet nyt, men det går fremad forsikrer Mette Frederiksen.

Den 19. juni. Første drama. R blev væk fra den første fælles forhandling, da S ville annoncere enighed om en delaftale på klima, som ikke er økonomisk på plads.

Den 24. juni. Langvarige forhandlinger. Mandag aften stormede tre få meddelsomme partiledere ud efter dagens forhandlinger. Mette Frederiksen talte med store bogstaver, og meddelte, at vi kan ikke forhandle for evigt, men ingen tør udtale sig om hvad det betyder.

Så fik Danmark en ny regering, men hvor længe?

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fik 48 mandater ved valget den 5.juni, og har den 25. juni meddelt de kan danne en regering uden den har et flertal i mod sig. Der er lavet en aftale som ikke oplyser ret meget om hvordan man vil komme økonomisk i mål med de mange løfter.

Valget og medierne

Hvis rød bloks udtalelser fra før valget står til troende, så har KONSENSUS DEMOKRATIET LIDT ET KNÆK. S har meldt ud de vil regere alene, men om de kan det må fremtiden vise. Det som står tilbage er, at vi som vælgere ikke har fået en konkret økonomisk politik at forholde os til. Medierne har ikke brugt meget krudt på at skelne mellem de økonomiske forskelle, hvem og hvordan partiernes løfter kan og skal finansieres og indfries, så vi er gået til til valg på et uoplyst grundlag, lige bortset fra tobak skal være dyrere.

Hvordan gik EU valget i Frankrig

Marine Le Pen – Rassemblement Nationale -anti-europæisk og fremmedfjendsk

Danmark og Frankrig slås for tiden om at bruge flest penge på velfærd. Bevægelsen de Gule Veste har udfordret velfærden siden november 2018. Hvordan gik så EU valget den 26. maj 2019. Det franske politiske landskab blev forandret. Resultatet af EU valget.

  • RN – Marine le Pen fik 23,2% (tidligere Front Nationale)
  • LREM – Macron 22,3%
  • EELV – De grønne 13,5%
  • Øvrige partier fra 1% til LR 8,5, Insoumise 6,3 & PS 6,2%

Marine le Pen – oprindelig Front National -fik størst tilslutning, men gik tilbage. LREM – Macrons socialt- liberale parti -går omvendt betydeligt frem målt på tilslutningen til Socialisterne for 4 år siden. Højre (Chirac & Sarkozy) er i dyb krise med 8,5% i tilslutning, og overlever måske ikke som politisk parti. Det samme gælder partierne på venstrefløjen, hvor venstrefløjsaktivisten Melanchon med 6,3% fik flest stemmer. Retningen er klar. Le Pen står i stampe. Partierne til højre og venstre går tilbage.