Vi fik en sort regering.

Og en måned efter tiltrædelsen er alt stadig sort mørke

Forslag. Vil den ny regering mon tjene penge til klimaplanen ved at at sælge hash?

Dagen derpå TV 2

En sort regering, nogen vil mene en racistisk regering, som er sortere end den kul, den har tænkt sig at afskaffe, og det kommer til at koste kroner i øgede skatter, nye afgifter og i livskvalitet. På dag 2 er de allerede løbet fra flere løfter.

Kun 2 dage er gået, og vi ved nu at de smukke ord i valgkampen var tom snak. De som stemte på forandring blev taget ved næsen, for S har end ikke en plan for hvordan og hvornår den vil indfri de mange løfter. De første S hælder ned af brædtet er de nedslidte. Pensionsløftet er lagt i DF’s hænder. Og til en start vil man vil forsøge at hjælpe et ud af 10 fattige børn. Resten må vente på en kommisioner, som skal fortælle hvordan. Studenter må ikke passe børn i institutionerne, kun uddannede pædagoger må anvendes, og de findes ikke. I virkeligheden har man ikke præsenteret et eneste løsningsforslag på de problemer som skulle løses her og nu. Til EU sender man også en fagforeningskvinde, som sket ikke kan lide EU, og som vil bruge sin tid på at bekæmpe social dumping, et område Danmark har afvist at løse under henvisning til den danske model. Det lover ikke godt for fremtiden.

Socialdemokratiet og borger indsigt

Offentligshedsloven vedtaget i 2013 døbt mørkelægningsloven. I opposition var S imod mørklægning af aktindsigt i 2013 for.

§ 24 § 27 og AKTINDSIGT (Politiken) : Den kommende mørklægning af forvaltningerne gælder også e-mail og notater, som end ikke kommer i nærheden af Slotsholmen eller af ministerens departement.

Aktindsigt. Emnet blev behandlet i Folketinget og af Clement taget op på TV i Debatten på DR 2 den 21. februar 2013.

Justitsminister Morten Bødskov (S) var i 2013 vendt på en tallerken, og bekræftede i Debatten, at der sker indskrænkninger i mediernes adgang til aktindsigt i den korrespondence som føres mellem Ministeren og Forvaltning. Bødskov måtte senere forlade posten som Justitsminister, da han mente en nødløgn var helt i orden. I 2019 er han Skatteminister.

Mørkelægningen vil medføre, at det fremover bliver nærmest umuligt for pressen og opposition, at forholde sig til magthavernes begrundelser for ny lovgivning, hvor høringer og udtalelser i forskellige forvaltninger uden videre kan hemmeligstemples. Modstridende høringssvar kan dermed manipuleres til egen fordel. Men hvem kan finde på det, som Bødskov sagde i debatten.

Socialdemokratiet v/Morten Bødskov mente i 2010 :

– Jeg har svært ved at se, hvordan den nuværende offentlighed skulle være til skade for lovarbejdet. For mig at se virker det som en søgt forklaring, der skal skærme den siddende regering mod offentlighed, sagde han.
– Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse, sagde den daværende retsordfører.

Thornings skuldertræk. Helle Thornings Statsminister i SRSF regeringen vil med en ny offentlighedslov om aktindsigt fratage borgerne simple demokratiske rettigheder, og det skal ikke længere være muligt at få indsigt i en ministers dispositioner. En lov som fratager offentlig ansigt i ministerielle dispositioner blev i juni 2013 vedtaget. Ministeren afviste at deltage i en debat om emnet i DR 2 Deadline.

Loven var i juni 2019 under stærk kritik i Presselogen på TV 2, da tillid til medier og politikere gennem de sidste mange år viser en klar nedadgående kurve. Socialdemokratiets centralisme, mørkelægningsloven, og en manglende vilje til at udtale sig om ens resortområde, forstærker tendensen til mørkelægning. Mette Frederiksens ministere har alle den samme den samme skoling i fagbevægelsen, og synes at være underlagt censur af en ikke politisk valgt god ven til Mette Frederiksen. Sagerne myldrer frem, EU’s uduelige administration, børnehavebørn som skal straffes for fravær, hele samfundsgrupper som opfordres til at rejse ud af landet, men ingen har tid til præcisere over for Pressen.

Folketingsvalg den 5. juni 2019

Er der to som står sammen i dansk politik, så er det DF og Mette Frederiksen fra S.

S har med opbakning fra den yderste venstrefløj overtaget førertrøjen fra DF, som de ligner til forveksling. Et topstyret parti, som går til valg på øgede udgifter til velfærd, fremmedfjendskhed og en anti-europæisk politik. Det kosmopolitiske udsyn synes at skulle ofres på bekostning af værdier som kan sammenlignes med en stammekultur i Amazonas. Hvilke ekstra byrder borgerne skal bære i den anledning kan vi ikke få at vide, men det må forventes at blive dyrt for den menige dansker, hvis frihed i solidaritetens navn bliver yderligere begrænset.

Vi følger valget her.

Se valgresultatet. Magten skifter. Lars Løkke har meddelt regeringen går af, og torsdag kl. 11 vil Venstre anbefale Dronningen, at der under Lars Løkkes ledelse dannes en regering hen over midten.

Flere profiler blev ikke valgt ind bl.a. LA’s stifter Anders Samuelsen, som efterfølgende er trådt ud af partiet. DF gik fra 37 til 16 mandater. Se TV 2’s opgørelse.

VLAK regeringen er smuldret og går af, men valget gav stor fremgang til Venstre og Konservative, og en dramatisk tilbagegang til DF og Liberal Alliance. Radikale og SF gik stærkt frem, mens S og EL gik lidt tilbage.

Dronningerunden. Mette Frederiksen afviser en centrumregering med Venstre. S insisterer på den socialdemokratisk politik gennemføres med skiftende flertal. En S-analyse af valgresultatet bygger på, at fremmede kulturer i Danmark er uønskede, og de skal rejse hjem. S har dermed gjort den fremmedfjendske politik til sin egen. Den bygger på det samme forkvaklede verdensbillede som DF repræsenterer. S vil som DF skrue samfundsudviklingen tilbage til fortiden, skærme den danske model, hvilket i en digital og globaliseret tidsalder er en blindgyde. Missionen i valgkampen for S-ledelsen at hente frafaldne socialdemokrater hjem i folden, hvilket har gjort S til landets største sorte parti. Venstre blev valgets helt store sejrherre, den liberale frihedstanke, mens den opportunistiske S politik tabte opbakning. SF gik til gengæld stort frem. Livet er ikke nemt når man kun kan samle 48 mandater bag sin politik. Dagsorden for dag 1.

S profiler. Mette Frederiksen dengang hun var rød, og Helle Thorning

Den 13. juni. Folkemødet starter. Ikke noget nyt om regeringsforhandlingerne, som er sat på pause.

Den 16. juni. Samtalerne fortsætter, men afstanden mellem parterne er stor, og interesserne er modsatrettede.

Den 18. juni. Stadig intet nyt, men det går fremad forsikrer Mette Frederiksen.

Den 19. juni. Første drama. R blev væk fra den første fælles forhandling, da S ville annoncere enighed om en delaftale på klima, som ikke er økonomisk på plads.

Den 24. juni. Langvarige forhandlinger. Mandag aften stormede tre få meddelsomme partiledere ud efter dagens forhandlinger. Mette Frederiksen talte med store bogstaver, og meddelte, at vi kan ikke forhandle for evigt, men ingen tør udtale sig om hvad det betyder.

Så fik Danmark en ny regering, men hvor længe?

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fik 48 mandater ved valget den 5.juni, og har den 25. juni meddelt de kan danne en regering uden den har et flertal i mod sig. Der er lavet en aftale som ikke oplyser ret meget om hvordan man vil komme økonomisk i mål med de mange løfter.

Valget og medierne

Hvis rød bloks udtalelser fra før valget står til troende, så har KONSENSUS DEMOKRATIET LIDT ET KNÆK. S har meldt ud de vil regere alene, men om de kan det må fremtiden vise. Det som står tilbage er, at vi som vælgere ikke har fået en konkret økonomisk politik at forholde os til. Medierne har ikke brugt meget krudt på at skelne mellem de økonomiske forskelle, hvem og hvordan partiernes løfter kan og skal finansieres og indfries, så vi er gået til til valg på et uoplyst grundlag, lige bortset fra tobak skal være dyrere.

Hvordan gik EU valget i Frankrig

Marine Le Pen – Rassemblement Nationale -anti-europæisk og fremmedfjendsk

Danmark og Frankrig slås for tiden om at bruge flest penge på velfærd. Bevægelsen de Gule Veste har udfordret velfærden siden november 2018. Hvordan gik så EU valget den 26. maj 2019. Det franske politiske landskab blev forandret. Resultatet af EU valget.

  • RN – Marine le Pen fik 23,2% (tidligere Front Nationale)
  • LREM – Macron 22,3%
  • EELV – De grønne 13,5%
  • Øvrige partier fra 1% til LR 8,5, Insoumise 6,3 & PS 6,2%

Marine le Pen – oprindelig Front National -fik størst tilslutning, men gik tilbage. LREM – Macrons socialt- liberale parti -går omvendt betydeligt frem målt på tilslutningen til Socialisterne for 4 år siden. Højre (Chirac & Sarkozy) er i dyb krise med 8,5% i tilslutning, og overlever måske ikke som politisk parti. Det samme gælder partierne på venstrefløjen, hvor venstrefløjsaktivisten Melanchon med 6,3% fik flest stemmer. Retningen er klar. Le Pen står i stampe. Partierne til højre og venstre går tilbage.