Krav til pension og pensionsalder er i Frankrig flyttet ud i gaderne

Strejkerne er igang foreløbig uden synlige Black Blocks. Men togdrift, metro og busdrift er lammet. France info oplyser, at I Montpellier blev 650 daglige afgange den 5.12 reduceret til 8.

Strejkerne fortsætter og togførere, RATP og RER ansatte står fast på kravet om uændrede pensioner og pensionsalder, som starter ved 52 år. Macron ønsker ens regler for alle og en pensionsalder på 62 til 64 år.

Læs på DR, hvorfor de mange offentlige faggrupper i Frankrig strejker.

Place d’Italie’s historiske monument var i november måned mål for Black Blocks.

Finansloven

Der bliver nok engang skruet op for skatterne.

Finansloven er vedtaget. Det er vist det eneste positive man kan sige om den sag. Hvis det skal være så svært, at nå frem til så lidt, så ser det sort ud for fremtiden, for der er virkelig ikke meget at skrive hjem om.

Måske bortset fra, at skatterne igen stiger, i en tid , hvor det i forvejen er hammerdyrt at være almindelig dansker, og, det er i første række erhvervslivet som skal levere. Om de mange finansieringsforslag så holder hjem til de mange milliarder som skal bruges, det ved ingen.

Flere af de akutte problemer har de skubbet foran sig, og minimumsnormeringer blev der heller ikke gjort meget ud af. Børnefamilierne må se sig om i vejviseren efter opnormeringer, som måske kommer de ufødte børn i næste generation til gode. De gode intentioner skal først være realiseret i 2025, og der kan ske meget inden da, og det samme med løftet om 1000 flere sygeplejersker. Regeringen oversælger sin politik, italesætter sig som de gode, nu med klimaloven, som er en hensigtserklæring, da den først omsættes til en handlingsplan i 2020. Og på uddannelsesområdet, hvor der ikke er tilført ekstra penge, hvor ministeriet taler om et ‘markant løft’, et synspunkt hverken underviserne eller de studerende er enige i.

Skattestigningerne er omvendt gældende her og nu, og efter sigende er det kun en begyndelse, så fremtiden for denne såkaldte velfærdspolitik hænger entydigt på de Radikale.

Udpluk hentet fra dagens kommentarer.

Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Første gang den 1. marts 2020 og derefter den 1. januar 2023.

Arveafgiften på familieejede virksomheder sættes i vejret til 15%, hvilket besværliggør generationsskifter, hvor det ofte er svært at finansiere skatten. Afgifter på indkøbsposer af plastik og engangsservice tredobles, så børnefødselsdage bliver noget dyrere. Afgifter på råstofmaterialer og bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage sættes i vejret, og skal ramme forbruget.

Skattelettelsen på arbejdsgiver betalt mobiltelefon annulleres. Det gælder dog ikke politikerne selv, som har deres udgifter til telefon betalt af skattefrit tillæg.

Skat på leasede biler sættes i vejret. En afgift pålagt væddemål og onlinekasino stiger med 8% til 28% af bruttospilleindtægten. En skatterabat for en hovedaktionærer skattegevinst fjernes.

Rød blok indfører minimumsnormeringer i Danmark

Søren Pape Poulsen: Den rødeste finanslov, man længe har set 

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Afgifter på cigaretter stiger, så en 20 styks pakke koster 60 kroner, og det er positivt. Det er er indragelse af landbrugsjord til skovarealer og natur også, og det samme gælder for forældrekøb af boliger i virksomhedsordningen, som endelig afskaffes. Om det vil få indflydelse på de dyre m2 priser på 2 værelses lejligheder i København må tiden vise, men det er nok tvivlsomt, da København satser vildt på turisme.

Er den franske krise på vej til Danmark?

Hvis den er, hvordan vil den så udfolde sig? For udfordringerne med mere velfærd i Danmark ligner til forveksling udfordringerne i Frankrig, som ligger til grund for de mange konflikter. Sundhedsvæsenet er presset, og hospitalerne er pressede, Ja, store dele af den offentlige sektor er i oprør, hvor selv politi og brandvæsen demonstrerer. Sammen med landbruget, og de gule veste er de på barrikaderne for bedre vilkår. I Frankrig siger man, at folkets vrede hænger som et Damoklessværd over magtudøverne. Et sværd, som Dionysios den ældre af Syrakus lod ophænge i et hestehår over Damokles’ hoved for at vise ham, at en herskers liv altid er truet.

Så skal du til Frankrig skal du tage højde for uroligheder, som risikerer at eksplodere i julemåneden, hvor togtrafikken lammes den 5. december, som sikkert suppleres af andre sektorer. Der er allerede annonceret ny demonstrationer lørdag den 7. december. De gule veste er aktive igen, hvor “casseurs” møder op for at smadre butikker med mere i weekenderne rundt om i de franske byer. Overvejende i Paris, hvor Casseurs har ødelagt butikker, banke og et mindesmærke på Place d’Italie. Som følge af megen vold har de mistete en del opbakning i store dele af befolkningen, men for nogle er det blevet en livsform, og forsøger forfra.

Macrons popularitet er trods uroen stigende

Journal de Dimanche skriver den 1. november. Efter en måned med social vrede i landets byer, hvor politifolk og brandvæsen har været på gaderne sammen med de offentlige sektorer som togførerne, og social- og sundhedsarbejderne på landets hospitaler, er indekset for Macrons popularitet efter 6 måneders fremgang faldet tilbage i oktober med 1,15% til et gennemsnit på 34,71%. Problemerne med kommisærvalget af Sylvie Golard har også haft en uheldig indflydelse lige som en debat om brugen af religiøse slør har spillet ind. Le débat sur le port du voile, da begge emner har fyldt i mediedækningen.

Nouvelle rechute pour Emmanuel Macron. Le Président achève le mois d’octobre avec 34,71% de satisfaction moyenne, en légère baisse de 1,15 point par rapport à sa popularité fin septembre (35,86% de satisfaction moyenne), selon la cote établie chaque mois par le JDD à partir de sept baromètres différents.”

I en LCI (TF 1) måling den 2. og 3. December synes Macron at gå 2 % frem. Emmanuel Macron affiche une forte hausse d’opinions favorables auprès de l’électorat LR (+ 18 points) et du RN (+ 12), selon un sondage Yougov réalisé les 2 et 3 décembre pour le Huffpost. Le chef de l’Etat gagne 2 points au sein de l’ensemble de la population. 

Togtrafikken rammes af en generalstrejke blandt lokoførererne, som er annonceret den 5. december. Det forlyder, at RER, RATP og Letbanerne i Paris også strejker, så den offentlige transport lammes bredt, måske i uger. Strejken er en reaktion på en pensionsreform, og de generelle eksistensvilkår, og andre faggrupper tilslutter sig dagligt med ny aktioner, så risikoen for spærrede veje af traktorer og lastbiler synes uundgåelig. Strejken støttes også af det national konservative parti Rassemblement Nationale (RN), hvis leder, Marine Le Pen, i de seneste målinger ligger side om side med Macron. Både Venstre- og Højrefløj i fransk politik er for tiden marginaliseret.

Dertil kommer vejrproblemer med nedbør, hvor både oversvømmelser og store mængder sne, har ramt infrastrukturen.

Unges ensomhed

Ensomhed blandt børn og unge er udbredt, men den kan være svær at få øje på. De færreste børn fortæller nemlig åbent om det, hvis de føler sig ensomme.

En undersøgelse blandt 2.465 børn i 5. og 8. klasse viser, at hvert fjerde barn oplever en grad af ensomhed. For 19 pct. optræder følelsen en gang imellem. For syv pct. er ensomhedsfølelsen der tit eller meget tit. Undersøgelsen er en del af rapporten At stå udenfor, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.

Ensomhed hænger sammen med livet i skolen, hvor mange føler de er sat udenfor eller er udsat for mobning, men ofte fortæller børnene, at de er ensomme i deres familie. De føler ikke de passer inde deres forældres travlehverdag.

Erfaringer fra BørneTelefonen bekræfter, at ensomme børn kun sjældent oplever forældrenes interesse. Læs rapporten “At stå Udenfor” på Børns vilkår.

Skatten stiger og stiger

SKATTEGÆLDEN vokser og vokser. Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Samtidig varsler S-regeringen ny skatter og afgifter. Giver det mening? Personskat udgør halvdelen af det offentliges skatteindtægter, hvor kommunernes andel er langt den største. Hertil kommer indtægter fra en i forvejen alenlang liste af afgifter fra benzin til chokolade samt 25% i moms.

Også grundskyld på ejerboliger har været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift (erhverv), var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. år. Danmarks Statestik.

Uhyrlige summer forsvinder ud i det blå

Tendensen de seneste fem år er klar, gælden vokser fra år til år. Siden 2013 er borgernes gæld vokset med mere end 25 milliarder kroner. For virksomheder gør det samme sig gældende. Her har skattemyndighederne næsten 30 mia. kr. tilgode. Ud over SKAT, som iflg. en aktuel opgørelse samlet har 124 mia. kr. tilgode, har staten omkring 32,5 mia. kr. til gode andre steder, og tallet stiger støt. Kommunerne har 3,9 mia. kr. til gode. Lægger vi de mange milliarder som det offentlige bruger på sig selv og et stadigt stigende svindleri med offentlige midler, er tabstallet i dag af astronomisk størrelse, og vejen frem for staten synes at være, at inkompetente offentlige ledere forgyldes, og tab skal dækkes ind af borgerne, som er malkekøer for et ineffektiv politisk system.

Velfærdsmodellen lider

Velfærd som vi har kendt den er ved at være fortid, ikke mindst for de som gennem livet har betalt til den. En pensionsalder på 65 år er fortid for de fleste og Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har nu nedsat et udvalg i ministeriet, som skal se på de nedslidtes situation. Tilbagetrækning før tid skal gøres til en rettighed, men han siger samtidig at opgaven er svær. Hvem der får glæde af den skal afklares i 2020, hvis ellers der er noget at glæde sig til.

Med trusler skal land bygges

De danske fagforeninger, eller dele af den, er på krigsstien. Den danske model som lovprises af politikerne synes at være præget af mobning, obligatoriske kaffekasser og ‘kolligiale’ trusler. Et frit fagforeningsvalg, en lovbestemte rettighed på arbejdsmarkedet, som pension til udvalgte bliver det, lover S, synes at være en and. Vi er vokset op med udtrykket, at med lov skal land bygges! En regel som undsiges af fagbevægelsens kulturelle historie, skal man tro 3F.

Minister Hummelgaard har i et samråd bekræftet, at der i Danmark er frit fagforeningsvalg. Det er ikke en politisk sag, hvis loven ikke overholdes, det må arbejdsmarkedets parter selv finde ud af, og på den måde beskytter han sine gode venner i Lufthavnen og fagforeningerne, for SAS bliver sat i en her umulig situation. Take it eller gå konkurs er beskeden, og det kan nok engang konstateres, at der er forskel på folk. Og nu viser det sig, at det var ikke en finke af panden, et isoleret tilfælde, men om systematiske lovbrud. Mette Frederiksen har været ude og underkende 3F, men kan godt forstå dem, som hun siger. Ingenting sker der.

Den 18. september var 3F’s formand, Per Christensen, med i talkshowet ‘Lippert’ på TV 2 News. Og selvom formanden mener, at der ikke er tale om en kultur, men om forståelige og kun enkeltstående tilfælde, som er historisk begrundet, så har flere brancheklubber indskrevet i vedtægterne, at kun medlemsskab af 3F kan accepteres og de har alle bakket op om bagagemedarbejderne, som tre gange valgte at strejke på grund af vikaren, et medlem af Ingeniørernes fagforening, som ikke ville melde sig ind i 3F.. Flere 3F-klubber har meldt ud, at der iflg. dem ikke er noget frit foreningsvalg på deres arbejdsplads, og henviser til tyske forhold, selvom det er en rettighed som er nedfældet i loven. Men ikke kun de ufaglærte grupper i 3F er under pres, også 3F er under pres, da den de sidste seks år har registreret en nedgang i antallet af medlemmer på omkring 48.000, hvilket fremgår af fagforbundets hjemmeside.

Den danske model

Det lovede indlæg om den danske model er udskudt, og bringes senere. Det som dog kan undre er, at vi i Danmark er modstandere af EU’s ønske om, at indføre en mindsteløn, og Danmark modarbejder på den måde forbedrede vilkår for i arbejdere i andre EU lande. De høje lønninger i det danske lønmodtager samfund er nemlig ikke nødvendigvis kun et gode, da mange udstødes med de aftaler som indgås, mellem Arbejdsmarkedets parter. En god model historisk, men som ved overgangen fra industrisamfundet til det højtteknologiske samfund er fortid, men den regulerer stadig samfundets fremtid. Treparts drøftelser er i dag udtryk for en konstruktion, som hjælper politikerene med ikke at tage ansvar for hele samfundet, ikke mindst samfundets udstødte, som med færre livstidsansatte lønmodtagere, vokser antal. Det underminerer modellen, som er en beskyttelse af den politiske elites manglende stillingtagen til hele samfundet. Vi oplever i disse dage, hvordan samfundets handicappede overses, hvilket ikke er solidarisk. Kommunerne slår ud med armene og taler udenom problemerne, da de er under økonomisk pres.