Den danske model

Under virksomhedernes nedlukninger under Covid-19 krisen har 3F indgået en ny type aftaler på arbejdsmarkedet. Hvis et firma skal fyre som følge af Corona, så skal de personer, som ikke er medlem af 3F, fyres først. Så, den danske model er ikke opskriften for de personer på arbejdsmarkedet som ikke er organiseret, og har aldrig været det.

I Danmark bliver løn og arbejdsforhold aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. DA eller Dansk Arbejdsgiverforening indgår aftaler nedfældet i overenskomster, som gælder i 4 år af gangen for medlemmerne af DA og FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation. Tidligere kendt som LO. Det kaldes for den Danske Model, som kom til verden i 1899. Skal Staten ind over aftalerne tales om trepartsforhandlinger.

En model som var god i efterkrigstidens industrisamfund, men som i dag må betragtes som forældet. Aftaler indgået mellem nogle få aktører skal ikke, og kan ikke tegne virkeligheden på hele samfundets vegne, som er langt mere komplekst, og for de fleste borgere er aftaler, de ikke er del af, uretfærdige.

Denne redaktion har længe ment, at den danske model i det digitaliserede samfund er for smal og ensidig, da de to interesseorganisationer kun varetager egne interesser primært baseret på traditionel industriproduktion. Dette er med til at skævvride det moderne arbejdsmarked. Rigtig mange borgere er nemlig ikke medlem af hverken DA eller FH, og de bliver med den hurtige udvikling på arbejdsmarkedet færre og færre.

Coronakrisen har åbenbaret denne skævhed for det politiske system. Det, at samfundet i nutiden er langt mere komplekst indrettet, er med nedlukningen kommet for dagens lys i forbindelse med hjælpepakkerne. Regeringen har ikke har kunnet forlade sig på DA & FH alene, hvor kulturlivet som aktør kun er et eksempel på denne diskrepans.

Forløbet omkring hjælpepakkerne tilblivelse, og hjælpepakkernes mangler, er glimrende beskrevet i denne artikel bragt af Altinget, som påpeger, at der findes stadig folk derude som ikke er omfattet af de kendte arbejdsmarkedsmekanismer, og som ikke får hjælp.

Flere og flere borgere vælger den traditionelle lønmodtagerrolle fra. Nogle fordi de ikke har andre muligheder, andre fordi mange fagområder efterspørger andre end de kendte kompetencer, som i dag hurtigt bliver forældede. Kompetence i dag gælder for mange områder kun i ganske få år. Det betyder på den ene side, at flere og flere bliver hægtet af udviklingen, og ender som daglejere, eller på den anden side, at folk vælger selv mere frihed på bekostning af et slidsomt arbejdsliv. Flere vikarer, flexjobbere, selvstændige eller deltidsbeskæftigede, som af samme grund ikke omfattet af fagforeningers tilkæmpede rettigheder. Måske er det ikke altid af lyst, for børn, sygdom og andre forhold kan også spille ind. Men de er mange, og de har ikke et talerør som kan stå op i mod syndikalisterne.

Færre er omfattet af funktionærloven, eller af arbejdsmarkedsoverenskomster i de traditionelle håndværkerfag. Fortidens privilegier er derfor blevet en kostbar klods om benet på udviklingen, og måske fremtidens største fjende. Desværre søger DI – Dansk Industri i disse Corona tider, at drage fordel heraf i en tid hvor selv menneskerettighederne fra 1948 er til debat. Vi må hverken for DA eller FH diskutere eller røre ved den danske model, som er en kostbar sikkerhed for de få.

Fortsættes

Covid-19

23. marts.

Mette Frederiksen advarer danskerne. En ny virkelighed venter på den anden side af Corona!

Det er ikke nemt at vide, hvor hun har sin viden fra, da hun er hemmeligshedsfuld som altid. Nu vil hun lukke landet langsomt op efter Påske, så der er ikke længe til den ny virkelighed. Før Påske så det sådan ud:

Sidste tilgængelige opgørelser – mørketal er ukendte:

  • Den 11/03: ændrede man opgørelserne.
  • Den 17/03: 960 personer registret smittet.
  • Den 19/03: smittede 1226. 9 døde.
  • Den 23/03: smittede 1450. Indlagt 254 – 55 på intensiv. 47 i respirator og 24 døde.
  • Den 24/03 : smittede 1591. Indlagt 301 – 69 på intensiv, og 32 er døde.
  • Den 25/03 : smittede 1715. 87 på intensiv, og 32 døde.
  • Den 26/03 : smittede 1851. Indlagt 386 – 94 på intensiv. 78 i respirator og 41 døde. Krigen mellem regeringen og sundhedsmyndighederne.
  • Den 27/03: smittede 2010. Indlagt 430 – 109 på intensiv. 89 i respirator. 52 døde
  • Den 28/03: smittede 2202. Indlagt 451 – 121 på intensiv, 104 i respirator. 65 døde
  • Den 29/03: smittede 2395. Indlagt 499 -131 på intensiv, 113 i respirator. 72 døde
  • Den 30/03: smittede 2555. Indlagt 533 -137 på intensiv, 119 i respirator. 77 døde
  • Den 31/03: smittede 2815. Indlagt 529 – 145 på intensiv, 131 i respirator. 90 døde
  • Den 01/04: smittede 3092. Indlagt 535 – 146 på intensiv, 129 i respirator. 104 døde
  • Den 02/04: smittede 3355. 03/04. smittede 3672. 139 døde. Covid-19 følges i nyt indlæg.
Danmark har lukket grænserne, og ude-livet bag grænserne er endelig blevet begrænset, men Tivoli ville nok ikke have modtaget mange turister alligevel et stykke tid frem. Åbner 1. maj, hvis planen holder!

Danmark har derfor lukket grænserne til Sverige, Norge & Tyskland, mens EU har lukket for ind- og udrejse fra lande udenfor Schengen. Der er med spredningen af Covid-19 i Europa stor risiko for, at dansk politik og økonomi, på den anden side af epidemien, i 2021, da den næppe går i sig selv i løbet af de næste 30 dage, fremstår vingeskudt og forpjusket.

Den 14. marts. Denne side skal ikke gøre sig klog på hverken virus, eller dens konsekvenser, men redaktøren undres over, at Danmark har isoleret sig bag et jerntæppe uden et sundhedsfagligt belæg. Hvad der reelt har udløst denne isolering fra vores naboer får stå hen i det uvisse, men får en til at spekulere.

Vi oplever i dag, at velfungerende internationale virksomheder er i krise, at flere lokale erhverv lider, mens den fri bevægelighed, transport af varer og rejseaktivitet er sat på pause. Vi er blevet tilskuere til den offentlige sektors nedsmeltning, og vi oplever aktiemarkeder styrtdykke. De europæiske landes indbyggere er beordret i karantæne på ubestemt tid, og de demokratiske spilleregler udfodres, for hvornår skal man til at prioritere liv og død? Hvis borgerne vender sig mod myndighedernes indgriben, så bliver staternes eksistens sat under pres for deres egen overlevelse. På et tidspunkt vil Covid-19 gå i sig selv, folk vil vende tilbage til hverdagslivet, men hvilket hverdagsliv? Ikke alt bliver som før krisen, og hvilke af de europæiske monumenter som vil overleve er uvist. Måske vi skal ned og vende på mikro niveau for at skulle starte helt forfra med en samfundsopbygning af fremtidens byggesten?

Et politisk selvmål

Skattekisten er fyldt, men hvordan skal den fordeles?

Socialdemokratiet har leveret årtiers største selvmål ved at fremstille sig selv som en moderne Robin Hood, som tager fra skurken, den rige borgmester i Gentofte, for at kunne kaste rigdom i grams blandt de fattige kommuner. Det viser sig nu, at scenen er en helt anden, end den, som den socialdemokratiske Mette Frederiksen redegjorde for under sin åbningstale i Folketinget som landets Statsminister.

Hadet og det narcissistiske selvbedrag, til de andre politiske partier, som er udbredt blandt de unge socialdemokrater er moralsk ude af proportioner. Hvor vi som borgere tror på, at de i en spinkel mindretalsregering søger seriøse politiske forhandlinger med Venstre, samtidig med vi dog undres over de manglende økonomiske beregninger (hvis de eksisterer) afslører de i stedet sig selv i en mail, sanktioneret af statsministeriet, at regeringens mål i forhandlingerne er, at at grave snavs frem på de politiske modstandere. En mere retfærdig udligningsreform er slet ikke på tale, og Indenrigsminister Astrid Krag supplerer Mette Frederiksens magtfuldkommenhed ved, at hun uden dokumentation for det retfærdige i reformen reserverer 72 ekstra millioner til egen valgkreds. Det socialdemokratiske hykleri har nået nye højder.

Hentet fra regeringens udspil

Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:

”Vores udspil handler om retfærdighed og velfærd, og at Danmark er for lille til store forskelle. Borgerne skal ikke opleve, at kvaliteten af velfærden er helt forskellig fra kommune til kommune. Jeg vil gerne appellere til solidaritet fra de mest velhavende kommuner og minde om, at denne regering i økonomiaftalen har sørget for, at der følger penge med til det stigende antal børn og ældre.”

Fungerende finansminister Morten Bødskov siger:

”I dag kommer vi med et forslag til, hvordan vi sikrer en mere retfærdig fordeling af velfærden. Det handler om meget mere end teknik og justeringer. Det handler om, at de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder. Det drejer sig om selve indretningen af vores velfærdssamfund, hvor vi som socialdemokrater mener, at der er brug for mere retfærdighed. Der skal være råd til en ordentlig velfærd i alle dele af vores land.”

Godt Nytår

Dronningen, som siges at repræsentere folket, holdt vanen tro sin nytårstale, TV transmitteret med mediernes kommentarer. Helt som det plejer at være, eliten var tilfreds, men talen var en tynd kop te leveret af et statsoverhoved som får flere hundrede millioner af skatteborgernes penge for at kunne leve et liv i overdreven luksus. Hun kastede glimmer på fortiden, men hvad skal vi bruge det til i en virkelighed, hvor de eksistentielle problemer hober sig op?

Nu venter vi på, hvad Socialdemokratiets Formand har at sige til os om fremtiden.

Statsminister Mette Frederiksen brugte sin nytårstale til at fortælle danskerne, at børn i Danmark ofte har forældre, som får alt for mange chancer. Derfor har regeringen som målsætning i 2020, at endnu flere børn skal tvangsfjernes, og foræres bort til adoption. Dronningen var i sin nytårstale omkring emnet, den stigende ensomhed, hvilket sætter flere tvangsfjernelser i relief. De unge må ikke svigtes. For det er et faktum, at flere forældre, af både etnisk dansk oprindelse og udlændinge, i stigende grad føler sig sat udenfor. Er hægtet af, er et proletariat, som har svært ved at følge med, og derfor ikke kan opdrage børn, som lever op til S-regeringens nationalkonservative værdisæt. Et område som har fået øget fokus, men har mange paradokser. Det gælder for de prostituerede, som er sociale tabere, og de unge talenter, som fratages udfordringer. Ja, opdragelsen fra vugge til grav skal åbenlyst ensrettes, og retten til forskellighed er ikke et emne til forhandling. Nogen kalder det for indoktrinering. Vi fik i talen ikke at vide, hvor grænserne for den tilladte forskellighed går, og vi fik ingenting at vide om det vi kan forvente os i 2020. Heller ikke om sundhedsreformen, som er helt ude af sigte. Den politiske samtale er blevet meget hemmelighedsfuld, men et gæt er, at udtrykket solidaritet skal forstås derhen, at lønstigningerne (piloterne fik 13%) skal betale gildet. Den præcise metode, som skal betale for valgløfterne, annonceres senere, når forårets overenskomster er i hus. Så bortset fra dette dramatiske indslag om flere tvangsfjernelser indeholdt den 16 minutter lange tale intet nyt, så vi må væbne os med tålmodighed, så måske man skulle melde sig ind i AOF, for dér at få mere at vide. Det er jo ikke fordi S-regeringen er gået i flyverskjul, at verden står stille, og det er svært at se, at selv med Venstres hjælp, hvordan dette nulsumsspil skal gå op.

Krav til pension og pensionsalder er i Frankrig flyttet ud i gaderne

11. december. Pensionsudspillet blev fremlagt, og er moderat med en pensionsalder på 62, eller fuld pension ved 64 år, men strejkerne i tog- og busdriften fortsætter. Hvorlænge er uvist.

05.12.2019. Strejkerne er igang foreløbig uden synlige Black Blocks. Men togdrift, metro og busdrift er lammet. France info oplyser, at I Montpellier blev 650 daglige afgange den 5.12 reduceret til 8.

Strejkerne fortsætter og togførere, RATP og RER ansatte står fast på kravet om uændrede pensioner og pensionsalder, som starter ved 52 år. Macron ønsker ens regler for alle og en pensionsalder på 62 til 64 år.

Læs på DR, hvorfor de mange offentlige faggrupper i Frankrig strejker.

Place d’Italie’s historiske monument var i november måned mål for Black Blocks.

Finansloven

Der bliver nok engang skruet op for skatterne.

Finansloven er vedtaget. Det er vist det eneste positive man kan sige om den sag. Hvis det skal være så svært, at nå frem til så lidt, så ser det sort ud for fremtiden, for der er virkelig ikke meget at skrive hjem om.

Måske bortset fra, at skatterne igen stiger, i en tid , hvor det i forvejen er hammerdyrt at være almindelig dansker, og, det er i første række erhvervslivet som skal levere. Om de mange finansieringsforslag så holder hjem til de mange milliarder som skal bruges, det ved ingen.

Flere af de akutte problemer har de skubbet foran sig, og minimumsnormeringer blev der heller ikke gjort meget ud af. Børnefamilierne må se sig om i vejviseren efter opnormeringer, som måske kommer de ufødte børn i næste generation til gode. De gode intentioner skal først være realiseret i 2025, og der kan ske meget inden da, og det samme med løftet om 1000 flere sygeplejersker. Regeringen oversælger sin politik, italesætter sig som de gode, nu med klimaloven, som er en hensigtserklæring, da den først omsættes til en handlingsplan i 2020. Og på uddannelsesområdet, hvor der ikke er tilført ekstra penge, hvor ministeriet taler om et ‘markant løft’, et synspunkt hverken underviserne eller de studerende er enige i.

Skattestigningerne er omvendt gældende her og nu, og efter sigende er det kun en begyndelse, så fremtiden for denne såkaldte velfærdspolitik hænger entydigt på de Radikale.

Udpluk hentet fra dagens kommentarer.

Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Første gang den 1. marts 2020 og derefter den 1. januar 2023.

Arveafgiften på familieejede virksomheder sættes i vejret til 15%, hvilket besværliggør generationsskifter, hvor det ofte er svært at finansiere skatten. Afgifter på indkøbsposer af plastik og engangsservice tredobles, så børnefødselsdage bliver noget dyrere. Afgifter på råstofmaterialer og bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage sættes i vejret, og skal ramme forbruget.

Skattelettelsen på arbejdsgiver betalt mobiltelefon annulleres. Det gælder dog ikke politikerne selv, som har deres udgifter til telefon betalt af skattefrit tillæg.

Skat på leasede biler sættes i vejret. En afgift pålagt væddemål og onlinekasino stiger med 8% til 28% af bruttospilleindtægten. En skatterabat for en hovedaktionærer skattegevinst fjernes.

Rød blok indfører minimumsnormeringer i Danmark

Søren Pape Poulsen: Den rødeste finanslov, man længe har set 

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Afgifter på cigaretter stiger, så en 20 styks pakke koster 60 kroner, og det er positivt. Det er er indragelse af landbrugsjord til skovarealer og natur også, og det samme gælder for forældrekøb af boliger i virksomhedsordningen, som endelig afskaffes. Om det vil få indflydelse på de dyre m2 priser på 2 værelses lejligheder i København må tiden vise, men det er nok tvivlsomt, da København satser vildt på turisme.

Er den franske krise på vej til Danmark?

Hvis den er, hvordan vil den så udfolde sig? For udfordringerne med mere velfærd i Danmark ligner til forveksling udfordringerne i Frankrig, som ligger til grund for de mange konflikter. Sundhedsvæsenet er presset, og hospitalerne er pressede, Ja, store dele af den offentlige sektor er i oprør, hvor selv politi og brandvæsen demonstrerer. Sammen med landbruget, og de gule veste er de på barrikaderne for bedre vilkår. I Frankrig siger man, at folkets vrede hænger som et Damoklessværd over magtudøverne. Et sværd, som Dionysios den ældre af Syrakus lod ophænge i et hestehår over Damokles’ hoved for at vise ham, at en herskers liv altid er truet.

Så skal du til Frankrig skal du tage højde for uroligheder, som risikerer at eksplodere i julemåneden, hvor togtrafikken lammes den 5. december, som sikkert suppleres af andre sektorer. Der er allerede annonceret ny demonstrationer lørdag den 7. december. De gule veste er aktive igen, hvor “casseurs” møder op for at smadre butikker med mere i weekenderne rundt om i de franske byer. Overvejende i Paris, hvor Casseurs har ødelagt butikker, banke og et mindesmærke på Place d’Italie. Som følge af megen vold har de mistete en del opbakning i store dele af befolkningen, men for nogle er det blevet en livsform, og forsøger forfra.

Macrons popularitet er trods uroen stigende

Journal de Dimanche skriver den 1. november. Efter en måned med social vrede i landets byer, hvor politifolk og brandvæsen har været på gaderne sammen med de offentlige sektorer som togførerne, og social- og sundhedsarbejderne på landets hospitaler, er indekset for Macrons popularitet efter 6 måneders fremgang faldet tilbage i oktober med 1,15% til et gennemsnit på 34,71%. Problemerne med kommisærvalget af Sylvie Golard har også haft en uheldig indflydelse lige som en debat om brugen af religiøse slør har spillet ind. Le débat sur le port du voile, da begge emner har fyldt i mediedækningen.

Nouvelle rechute pour Emmanuel Macron. Le Président achève le mois d’octobre avec 34,71% de satisfaction moyenne, en légère baisse de 1,15 point par rapport à sa popularité fin septembre (35,86% de satisfaction moyenne), selon la cote établie chaque mois par le JDD à partir de sept baromètres différents.”

I en LCI (TF 1) måling den 2. og 3. December synes Macron at gå 2 % frem. Emmanuel Macron affiche une forte hausse d’opinions favorables auprès de l’électorat LR (+ 18 points) et du RN (+ 12), selon un sondage Yougov réalisé les 2 et 3 décembre pour le Huffpost. Le chef de l’Etat gagne 2 points au sein de l’ensemble de la population. 

Togtrafikken rammes af en generalstrejke blandt lokoførererne, som er annonceret den 5. december. Det forlyder, at RER, RATP og Letbanerne i Paris også strejker, så den offentlige transport lammes bredt, måske i uger. Strejken er en reaktion på en pensionsreform, og de generelle eksistensvilkår, og andre faggrupper tilslutter sig dagligt med ny aktioner, så risikoen for spærrede veje af traktorer og lastbiler synes uundgåelig. Strejken støttes også af det national konservative parti Rassemblement Nationale (RN), hvis leder, Marine Le Pen, i de seneste målinger ligger side om side med Macron. Både Venstre- og Højrefløj i fransk politik er for tiden marginaliseret.

Dertil kommer vejrproblemer med nedbør, hvor både oversvømmelser og store mængder sne, har ramt infrastrukturen.

Mettes politik er en stor selvmodsigelse

Før valget udsendte et S manifest – PLANER OG HÅB FOR DANMARK – Efter valget har regeringen ikke, som de lagde op til før valget, længere råd til velfærd her og nu, eller råd til drift og vedligeholdelse af den eksisterende. 500 sygeplejersker har forladt jobbet det seneste år, og milliarderne fosser for tiden ud af statskassen, som en konsekvens af det offentliges inkompetencer.

Regeringen er mundlam i snart sagt alle de sager medierne spørger ind til. Manglende indsats mod demens, transport, klima, Ja, rækken er lang. De Radikale har efterspurgt en plan for de mere end 100 børn og deres familier på Udrejsecenter Sjælsmark, men er foreløbig uden svar. Er Tesfaye, som fratager børn og voksne deres legitime rettigheder, på vej med en løsning!

Det var populært, og ganske gratis at tildele Godhavnsdrengene en undskyldning, mens børn af især IS krigere, er uønskede, mon loven tolkes vist ens. Det samme gælder deres familier, og Mette er i sin heksejagt på muslimer taget til Frankrig for at sludre løsninger på asyl med Macron. Det har vi ikke hørt meget til siden hun kom hjem.

Til gengæld melder Udenrigsministeren ud, at danskere i udlandet ikke automatisk skal have hjælp. Er vurderingen, at en dansk statsborger har modarbejdet danske interesser, så får vedkommende ikke længere ambassader og konsulaters hjælp. Hvem der skal afgøre danskhed vides ikke.

Statsminister Mette Frederiksen i TV2News onsdag 6.11.2019 kl. 14.20.

For mig som socialdemokrat er det vigtigt at fastslå, at dansk landbrug er kommet for at blive. 

Hvad vi skal forstå ved den udtalelse er uklart. Landbruget pesticide-forurener langt mere end først antaget, hvor både klima og miljø af Mette Frederiksen er publiceret som vigtige mærkesager for S-regeringen.

Nu forlyder det også S har misinformeret om EU budgettet. S har nemlig valgt at tælle 5,8 mia. € med to gange, for at kunne betegne budgettet som gak. De har dermed omgået og misbrugt Folketingets mandat, og er nu udsat for voldsom kritik. Mette vil gerne være i EU, men ikke i det EU vi kender. Hvilket EU? Det forbliver gådefuldt. Margrethe Vestager beklager de ny toner.

Riget fattes penge. Endnu en søforklaring, denne gang om prostitution. Altinget spørger : Hvis man så er endt i prostitution ufrivilligt eller på grund af sociale problemer, hvordan hjælper det så, at man ikke får de rettigheder, andre har på arbejdsmarkedet? og S svarer : “Fordi det ikke er et arbejdsmarked. Fordi det ikke er et job.” Hvorfor skal man så være registreret som selvstændig erhvervsdrivende og betale skat? Se svaret i artiklen på Altinget.