Gå til det indlæg du vil kommentere, eller skriv dine kommentarer her: Klik på samfundsdebatten.
Københavns salamiplanlægning skal for retten
Klimabevægelsen har fået tilkendt fri proces og stævner Transportministeriet for salamiplanlægningen af Lynetteholmen. Byggeriet vil dermed blive både forsinket og fordyret. Læs mere om tidsplanen på TV 2 Lorry
Salamiplanlægning betyder, at der planlægges hen af vejen, som godkendes i etaper. Sådan er stort set al planlægning sket i med By & Havn og i Københavns Kommune, hvilket har haft fatale følger. Ørestad og Amager Fælled er gode eksempler på hvor galt det går, når der ikke udarbejdes en helhedsplan, før dens gennemførelse. Se læserbrev.
- Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
- I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København. Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.
Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.
- Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.
De almene boliger bliver varmt tema i kommunalvalgkampen 2021
EL foreslår, at 75% af fremtidens nybyggeri i København skal være billige. Samtidig forlyder det, at dyre byggeomkostninger gør det svært at skabe en økonomi i det almene byggeri.
Christiansholm har tidligere være anvendt af Forsvaret, som brugte Papirøen som oplagringsplads. Læs herom på Christianshavernet.dk.
Dagbladene tog over og brugte den til avispapir. Efter dagbladene var flyttet, husede Papirøen Copenhagen Street Food, som nu er placeret på Refshaleøen. Men inden længe står de 85 planlagte almene boliger i det eksklusive nybyggeri med milliondyre boliger klar til at blive taget i brug.
”København må aldrig blive en VIP-by. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at vi får bygget flere almene boliger, som københavnere med helt almindelige indkomster har råd til. Papirøen bliver et attraktivt sted at bo, og der skal selvfølgelig også være plads til byens børnefamilier og studerende. Jeg er rigtig glad for, at vi har sikret, at hver fjerde bolig i det nye kvarter bliver almen – og jeg glæder mig til at se den lille bydel blomstre op i hjertet af København,” sagt af forhenværende overborgmester Frank Jensen (S).
De nye almene boliger skal bidrage til at sikre flere og billigere boliger i København. De nye boliger består af tre bygninger i syv etager med en blanding af ungdomsboliger og familieboliger, og en stor del af boligerne indgår i et bofællesskab. De er opført med respekt for fortiden af Cobe, som har søgt inspiration i de gamle lagerhaller, og de historiske pakhuse på Holmen og Christianshavn.
Fakta om byggeriet
- Ungdomsboligerne får en gennemsnitlig størrelse på 42 kvadratmeter og en gennemsnitlig husleje på cirka 4.000 kroner om måneden. Familieboligerne bliver gennemsnitlig 93 kvadratmeter store og får en gennemsnitlig husleje på cirka 10.000 kroner om måneden.
- Af de i alt 63 familieboliger indgår 53 i bofællesskaber, seks er små familieboliger til boligsocial anvisning og fire er almindelige familieboliger.
- Alle de almene boliger har adgang til en stor fælles taghave, og derudover etableres der fællesrum på alle etager.
- De 85 almene boliger blandes med private boliger i et samlet byggeri på Papirøen, så byggeriet lever op til kommunens krav om, at 25 procent af alle nye boliger ui byen skal være almene.
- Det er Cobe Arkitekter, der står for projektet med AKB/KAB som bygherre.
Fakta om almene boliger i København
- 20 pct. af Københavns boliger er i dag almene. Målet er, at hver fjerde nybyggede bolig skal være almen. Nyere almene boliger har husleje, der gennemsnitligt er ca. 24 pct. billigere end tilsvarende privat lejebyggeri.
- I perioden 2011-2019 er der opført 3.675 nye almene boliger i København – og der er mange på vej de kommende år. Samlet har kommunen siden 2011 sat over 1,4 milliarder kroner af til grundkapital til almene boliger.
Fakta om ungdomsboliger i København
- En nybygget almen ungdomsbolig på 35 m2 koster i gennemsnit 4.000 kr. pr. måned, mens en nybygget privat ungdomsbolig koster ca. 5.000 kr. I gennemsnit koster en almen ungdomsbolig på 35 m2 i København ca. 3.000 kr. pr. måned (ældre almene boliger er typisk billigere end nyopførte).
- De sidste fire år er der bygget cirka 1.000 nye ungdomsboliger om året og 5.000 nye er på vej. I Københavns Kommuneplan 2019 er der en ambition om, at der skal bygges 12.000 nye ungdomsboliger over de næste 12 år.
Nyt om drabet i Pusher Street på Christiania
DR.dk bringer i dag en artikel, at det er svenske lejemordere som står bag drabet på den 22 årige, som efter sigende sad på den forkerte stol på det forkerte tidspunkt. Mordet er banderelateret og planlagt, men det gik udover den forkerte.
Christiania som almen bolig?
Indenrigsministeren har fremsat et forslag om at bygge 22.000 flere almene boliger. Som en del af planen indgår Christiania som almen bolig. Hvormange og hvordan er endnu ikke oplyst.
Dramatisk fald i besøgstallet
Hotellerne i København er i knæ. Turisterne fra Kina, Amerika og England med flere bliver væk og omsætningen falder dramatisk. Læs sommerens status på TV 2 Lorry.
Skjult rapport om projektet Lynetteholmen
BT afslører i dag, at byggeprojektet Lynetteholmen, som er vedtaget af Folketinget, med stor sandsynlighed bliver langt dyrere end oprindelig oplyst. Det fremgår af en rapport fra revisions- og konsulenthuset Ernst & Young som er holdt skjult for Folketinget
Udgifter kan medføre en udskrivning i milliardklassen for skatteyderne, hvilket står i en rapport, som Transportministeriet har holdt hemmelig for Folketinget, helt frem til få dage før Folketinget den 4. juni i år stemte ja til byggeprojektet. BT er imidlertid kommet i besiddelse af en ucensureret udgave af rapporten.
Der kan ikke længere gøres indsigelser mod projektet.
Street Food Christianshavn
Broens Gadekøkken – Strandgade 95 med udsigt til Nyhavn
Papirøen – Hal 7 & 8 Papirøen, Trangravsvej 14, 7/8, 1436 København. Er flyttet til: Reffen
Reffen – lukket for sæsonen
Forhandler Mærsk med Forsvaret om køb af Nyholm?
En høring om Nyholms fremtid skulle være afsluttet i august. Den handler om, hvorvidt en række bygninger og omgivelser på Nyholm skal inddrages i fredningen. Høringen er udskudt og løber nu frem til den 28. oktober. Et borgermødet fandt sted onsdag 6. oktober på Søofficersskolen i København.
Nyholm
Den nordlige del af den kunstige ø Nyholm er kendt som Holmen – en af verdens ældste flådestationer.
På øen ligger også Dykkerskolen, Hovedvagten ’Under Kronen’ samt en række andre historiske bygninger.
I 2018 besluttede en række partier i forbindelse med forsvarsforliget, at Søværnet ikke længere skulle være på Nyholm.
Mange aktører har en idé om, hvad der skal ske i området. De har samlet sig i “Initiativgruppen Nyholm”.
Gruppen arbejder for, at en idekonkurrence bliver oprettet, så folk kan byde ind med, hvad Nyholm skal bruges til.
Lige nu ved ingen, hvad der skal ske med Nyholm. De fem partier fra forsvarsforliget skal stemme for en helhedsplan for området.
Nyholm rummer en ganske særlig historie om Danmark som søfartsnation og hjemsted for flåden siden 1690. Derfor skal udviklingen af området også ske under hensyntagen til områdets helt unikke historie, siger Merete Lind Mikkelsen, der er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Læs også: Stenrig Mærsk-pengetank er i dialog med Forsvarsministeriet om Nyholm
Slots- og Kulturstyrelsen har i forbindelse med forslaget om fredningsudvidelsen fået udarbejdet en undersøgelse af bygninger og omgivelser på Nyholm. Der er efterfølgende udarbejdet en rapport, som kommer med en række anbefalinger. Rapporten skal indgå i det videre arbejde med at skabe en holdbar byudvikling af området med respekt for historien.
Drabet i Pusher Street
EB skriver, at en person på 25 år, en mand tilbageholdt i anden sag om personfarlig kriminalitet, nu er sigtet af Københavns Politi for at have medvirket til drabet den 3. juli i Pusher Street. på en 22årig ung mand.
Det er ligeledes kommet frem, at Københavns Politi mener, at den formodede skyldige skød den forkerte. Den tilbageholdte 25 årige er indtil videre sigtet for medvirken.
Den formodede skyldige menes at være en person, af vidner beskrivet som en ung mand af afrikansk af afstamning, 175–185 cm høj, og spinkel til ranglet af bygning.