Lynetteholmens tilblivelse er en konsekvens af Københavns brug af salami-slicing i byplanlægningen.

En metode, hvis lovlighed nu skal undersøges i EU.

Lynetteholmen er vedtaget af politikerne. Den endelige udformning af projektet er dog stadig uafklaret.

Vi har set, hvilke konsekvenser de værste oversvømmelser i nyere tid har haft i områderne omkring Bonn, Køln og Düsseldorf, med hundredevis af døde, samtidig med TRM’s illustrationer for kystsikringen af Lynetteholmen fremstilles som et Shangri La..

Men nu indrages EU, da EU-Kommissionen skal undersøge lovligheden i salami-slicing metoden. Formanden for Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, Dolors Monserrat, har bedt EU-Kommissionen om at foretage en indledende undersøgelse af, om EU-lovgivning er blevet brudt. Det skriver Klimabevægelsen i en pressemeddelelse.

Raison : Et overgreb på demokratiet

https://www.raeson.dk/2021/soeren-have-projektet-om-lynetteholmen-er-et-overgreb-paa-demokratiet/

Forhistorien

Nordhaleøen skifter navn til Lynetteholmen. En ny kunstig Ø døbt Lynetteholmen skal etableres i forlængelse af Refshaleøen. Tanken er, at den skal bebygges med 2½-3 mio. etagemeter bolig- og erhverv. Det forventes at Lynetteholmen fuldt udbygget kan rumme 35.000 beboere og 35.000 arbejdspladser. Etablering af en metro og en ny ringvej indgår i projektet, som efter bedste københavnermodel er opdelt i mindre planløsninger som derefter vedtages efter SALAMI METODEN. En model for byplanlægning som har været anvendt af København i årtier. Først laves en lokalplan, som vedtages, og derefter puttes et par etager ekstra på, som det er sket i Ørestad.

Klimabevægelsen mener derfor, at projektet er ulovligt, da det bevidst er opdelt i mindre projekter, så vi ikke kender klima- og miljøpåvirkningen for det færdige projekt. Dette trick kaldes også for salamimetoden. En metode, som før er underkendt af EU-Domstolen, fordi den ikke er forenelig med VVM-direktivet.

Klimabevægelsen ønsker en klima- og miljøredegørelse for hele projektet sådan som EU-retten kræver det. Det vil sige en VVM-redegørelse for både anlæggelse og drift, byggeri, metro og ringvej af selve Lynetteholmen. Først derefter kan politikere og borgere tage den endelige beslutning og vurdere projektet på oplyst grundlag.