Københavns salamiplanlægning skal for retten

Klimabevægelsen har fået tilkendt fri proces og stævner Transportministeriet for salamiplanlægningen af Lynetteholmen. Byggeriet vil dermed blive både forsinket og fordyret. Læs mere om tidsplanen på TV 2 Lorry

Salamiplanlægning betyder, at der planlægges hen af vejen, som godkendes i etaper. Sådan er stort set al planlægning sket i med By & Havn og i Københavns Kommune, hvilket har haft fatale følger. Ørestad og Amager Fælled er gode eksempler på hvor galt det går, når der ikke udarbejdes en helhedsplan, før dens gennemførelse. Se læserbrev.

  • Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
  • I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København. Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.

Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.

  • Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.

Skjult rapport om projektet Lynetteholmen

BT afslører i dag, at byggeprojektet Lynetteholmen, som er vedtaget af Folketinget, med stor sandsynlighed bliver langt dyrere end oprindelig oplyst. Det fremgår af en rapport fra revisions- og konsulenthuset Ernst & Young som er holdt skjult for Folketinget

Udgifter kan medføre en udskrivning i milliardklassen for skatteyderne, hvilket står i en rapport, som Transportministeriet har holdt hemmelig for Folketinget, helt frem til få dage før Folketinget den 4. juni i år stemte ja til byggeprojektet. BT er imidlertid kommet i besiddelse af en ucensureret udgave af rapporten.

Der kan ikke længere gøres indsigelser mod projektet.

Inderhavnsbroen under kritik

Hvorfor er de fælles byrum indrettet så ulogisk og dårligt? Se TV 2 videoindslag med Klaus Bodam, som kalder broen for ulykkernes bro. Et indslag på 12 minutter om de mange fejl og mangler visuelt illustreret.

  • Broen har 15.000 cyklister, 7.000 fodgængere og 400 biler som runder Nyhavn dagligt.
  • Broen er farlig for fodgængere.
  • Broen har mange sving, hvor den burde være lige.
  • Broen har derfor mange advarselsskilte.
  • Broen er stejl og vanskelig for mange, ikke mindst ladcykler
  • Broens asfalt sprækker, og broens motor er beskadiget af regnvand, men skjult af asfalt.
  • Broens trapper uden cykelramper.

Nordhavnens udvikling

PFA, med sit domicil i Nordhavn, har et nyt på tegnebrættet. Det ny domicil placeres i forlængelse af et DFDS-hovedkontor på Marmormolen, hvor også FN & WHO har sine placeringer.

Kontorhuset skal være på 13.000m2 med plads til 500 til 600 kontor arbejdspladser, et mødecenter, og en større kantine som skal kunne rumme et par hundrede personer. Huset får en p-kælder, og i gadeplan skal der være plads til butikker.

Læs mere om Nordhavn på Christianshavnernet.

Kampen om Lærkesletten

Den 10. august skulle Byretten have afgjort klagesagen om byggeriet, og det samme skulle politikerne i BR. Skal byggerriet på Lærkesletten i Ørestad stoppes eller må byggerriet fortsætte. Politikerne vil forlods ikke acceptere at sagen er politisk, den er alene juridisk.

Den 17. august fik klagerne medhold i Byretten, men:

Apropos den krævede sikkerhedsstillelse på de 2 mio. kroner, så blev de indsamlet på mindre end to døgn.

Læs mere på TV2 / Lorry.

Bygherre overvejer næste skridt

Efter nederlaget i Københavns Byret stopper det københavnske kommunale selskab Fælledby indtil videre med jordarbejde og nedrivning. “Afgørelsen kommer bag på Socialdemokratiet, og kalder på bedre overblik over, hvad politikerne kan beslutte, siger den politiske ordfører på Københavns Rådhus”. Politiken.

Den 13. september har DF i BR meldt ud, at tiden er løbet fra byggeprojektet, og siden har DF sagt fra overfor projektet. Nu afventer vi Københavns kommunes svar på Lærkeslettens fremtid.

Fredens Havn i dag

Erdkehlgraven langs med Refshalevej har ved indsejlingen, hvor turistbådene fra Canaltours runder pynten på Holmen, været belejret af en række sejlskibe, flere af dem forladt og sunket, hvor de har været anvendt som bolig for en række skæve eksistenser i en længere årerække.

Området langs Refshalevej, som hører under Kystsikringen, og fast ophold er ulovligt, og Fredens Havn fremstår som uhumsk natur, som forstyrrer kommunen og beboerne på Holmen, som ikke har haft råd til at gribe ind.

Med Statens hjælp er det lykkedes at finde de 26 mio. kroner, som skal bruges for at rydde området, og i 2020 er det lykkedes at få bugt med den ulovlige beboelse først i Byretten, og siden i Landsretten, og undervejs er der ryddet en del op i de mange skibsvrag.. TV2 Lorry

På trods af en tidsfrist fastsat til den 1. oktober 2020 ligger der fortsat flere af de sejldygtige både tilbage. TV 2 har lavet en tv udsendelse om de skæve eksistenser og hele forløbet, som for tiden kan ses tå TV2 Play.

Vi sender snarest en fotograf forbi.